Eksportemballage

Fefco 0201

Denne stærke konstruktion i Heavy Duty bølgepap, sikrer en tæt, vandafvisende eksportemballage, der også findes godkendt til farligt gods-produkter.

Den anvendes i stor stil pga. modellens enkle håndtering og utrolige stabelstyrke. Kassen leveres plano i ét stykke og pakkes hurtigt og nemt af dig.

Kassen bliver brugt til alle slags produkter såsom maskindele, elektronik, instrumenter og farligt gods. Den bruges ofte til flyfragt pga. kassens lave vægt.

På billedet ses en fefco 0201 med Frontflap
 
Fefco 0200 samt palletype I

Modellen er en kombination af en kasse uden 'bundflapper' og en speciallavet palle. Kassen sættes ned over pallen som kan have et tæt eller åbent dæk som er tilpasset kassens paptykkelse.

Modellen anvendes ofte til tunge eller store produkter. Sommetider fastgøres det færdige produkt i pallens dæk eller lægges ned i et speciallavet skumindlæg.

Kassen kan også vendes så flapperne sidder i bunden og dertil afsluttes med et låg, fx fefco 0911.
 

Fefco 0501 + 0911 samt palle I

Svøbet kan anvendes til høje produkter, hvor det er en fordel at kunne 'sænke' kassen ned over produktet. Svøbet kan laves i alle kvaliteter fx 3-lags Ancore 1200 og låget i 2-lags Ancore 310.

Svøbet kan også leveres med frontflap, hvilket kan lette din pakning eller med bukkelinier i gavlen, som gør det muligt at klappe svøbet sammen på meget lidt plads.

Forsendelsen lukkes med tape og strappes med plastbånd.
 

Fefco 0204

Denne papkasse udmærker sig ved at alle 8 flapper mødes og lukker tæt mod hinanden. Det giver en dobbelt så tyk bund og top som en fefco 0201.

Konstruktionen er klart fordelagtig hvis du forsegler dine forsendelser.
 

Fefco 0206

Denne model har mødende inderflapper og fuldt overlappende yderflapper.

Kassen får på denne måde en 3 gange så stor papmasse i bund og top. Ved anvendelse af Ancore 310 kvaliteten bliver det 30 mm Heavy Duty-pap!
 
WRA kombinationsemballage
Wrap-around-emballagen er én af vores store succeser. Det er en utrolig stærk emballage som kan anvendes igen og igen. Den er kombineret af Heavy Duty bølgepap og træ, som tilsammen skaber en vejrbestandig og ekstremt slidstærk kasse.

Kassen kan med fordel kombineres med et skumindlæg, specielt designet til dit produkt.

Emballagen bruges ofte til følsomme komponenter, fx flyinstrumenter og grafiske produkter. Vores flyinstrument kasser er godkendt i henhold til ATA 300 spec. II
 
En fleksibel pakkeløsning

Wrap-around-emballagen kan lukkes med Rotolock, velcrobånd, tape eller plastbånd.

Wrap-around, eller 'svøb-om-kassen', er unik i sin fleksibilitet, idet du kan tilpasse længden inden kassen samles. Det kan betyde færre størrelser på lager og derved bedre økonomi.

Kassen leveres i op til 8 meters længde.
 
Trækasser

Vi fremstiller paller, tætte trækasser og tremmekasser af træ fra vores overdækkede lager. Resultatet er stærke emballager som primært bruges til søtransport.

Trækasser bruges ofte til meget tunge produkter såsom hele maskiner, reservedele hertil osv. Der er ofte tale om små antal og de bliver altid skræddersyet.
 
Klar til levering

Kasserne eller pallerne pakkes så praktisk som muligt, så de sparer plads og er nemme at håndtere indtil de skal bruges.

Kasserne leveres i flager eller samlet.
 
Færdig træemballage

Efter pakning af produktet lukkes kasserne med søm, skruer eller kasselukkebeslag.

Som oftest har kasserne vanger/strøer i bunden så de nemt og hurtigt kan håndteres med en løftevogn eller gaffeltruck.
udstandsning eller vandskæring i fremstillingsprocessen.

Bygmarken 14
3520 Farum
 
Telefon: +(45) 4434 0999 
Telefax: +(45) 4434 0988
 
 
 

 

Copyright © FARUSA emballage a/s - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!